Referat af generalforsamling i GHG torsdag den 28. april 2005
Der var 8 fremmødte heraf 5 fra bestyrelsen.
1. Valg af dirigent.
Michael Dinesen blev valgt til dirigent. Michael Dinesen kunne konstatere, at generalforsamlingen er indkaldt og afholdes i.h.t. vedtægterne.
2. Formandens beretning.Formand Gert Fuursted afholdte beretning.
Formanden beretning er vedlagt referatet.
3. Aflæggelse af revideret regnskab.Foreningens kasserer gennemgik regnskabet for grundejerforeningen (GHG). Der er nu sket en sammenlægning af GHG og Snefonden. Det vil sige alle midlerne i Snefonden er nu flyttet over i GHG vejfond. Der er oprettet en vejfond og udarbejdet et udkast til administrative bestemmelser for GHG vejfond.
I den forgange sæson har 180 ud af 195 mulige grundejere, valgt at være medlem af GHG og dermed få økonomisk andel i vejfonden.
Regnskabsårets indtægter blev 70.885 kr. og udgifter 44.073 kr. Udgifterne er i årets regnskab blevet mere udspecificeret.
De største udgift poster i året er asfaltarbejde og fastelavn arrangementet.
Affaldskørsel kostede i år ca. 3.000 kr. Snerydningen har været billig i året, i det der kun er opkrævet rådighedsbeløb. Kassereren har rykket for en regning for året snerydning. Når regningen kommer, vil den blive ført på næste års regnskab.
Vejfondens beholdning udgør pt. ca. 220.000 kr.
Der har for flere været problemer med at kunne få betalt, de udsendte girokort via homebanking/ netbank. Dette vil være løst til næste sæson, ligesom det også vil være muligt at betale direkte til konto. Et alternativ er også kontant efter aftale med kassereren.
Regnskabet blev godkendt.
4. Tinglysning af medlemskab.
Som en af de få grundejerforeninger i Hinnerup, er der som bekendt ikke tinglyst (pligt til) medlemskab af GHG.
Bestyrelsen finder det problematisk at nogle (heldigvis nu få) ikke vil være med til den fælles vedligeholdelse af vores private fællesveje. Det gælder også snerydningen. Alle bør have en interesse i, at der ikke er store huller i vejene og der bliver ryddet sne.
Rent administrativ og i praksis vil det ikke være nogen god ide, at f.eks. undlade at rydde sne og reparere større skader i vejbelægningen ud for de husstande, der ikke vil bidrage til dette fælles formål.
Bestyrelsen har på et møde med kommunen (teknisk forvaltning), fået oplyst at der er en billig mulighed for at få tinglyst medlemskab. Mødet med forvaltningen havde til hovedformål at høre om, hvordan kommunen som vejmyndighed vil varetage og deltager, når der skal nyt slidlag på en privat fællesvej.
Men Kommunen har ikke mulighed for at tvinge folk til at være medlem af / betale til en grundejerforening. Det gælder uagtet om det er tinglyst eller ej. Det er alene GHG´s problem at få opkrævet kontingent. Men kommunen mener, at det er optimalt, hvis alle grundejere er med i en grundejerforening.
Medlemskab af GHG kan tinglyses som fælles servitut for hele GHG. Det er en frivillig samlet tinglysning af de husstande der vil. Men her gælder så, at når en husstand først er tinglyst, vil det også gælde for evt. nye ejere på den husstand.
Kommunen har som vejmyndighed en demokratisk måde at fordel udgifterne på. Udgiften til ny vejbelægning fordeles pr. husstand, efter en noget sirlig beregning og fordelingsnøgle.
Men dem som ikke er medlem af GHG´s vejfond, vil så ikke kunne få det tilskud som vejfonden nu kan give.
Bestyrelsen blev opfordret til at lade en advokat, kikke de administrative bestemmelser for GHG´s vejfond igennem og arbejde videre med muligheden for en fælles tinglysning.
Når vejfondens bestemmelser er juridisk på plads, vil/ skal vejfondens bestemmelser omdeles.
5. Fastsættelse af kontingent.
Bestyrelsen foreslår at fastholde kontingentet på samme niveau som sidste sæson.
Efter en kort diskussion af, hvorvidt der nu bliver sparet nok op i vejfonden og om det er i et tilstrækkelig tempo, blev det vedtaget at fastholde kontingentet på samme niveau som sidste sæson.
Kontingentet er: 295 kr. for pensionister, enlige efterlønsmodtagere og enlige førtidspensionister og 395 kr. for andre. For Elmevej og Kløvervej 1 til 13 (hvor kommunen skal vedligeholde vejen) er kontingentet til GHG uændret henholdsvis 100 kr. for pensionister, enlige efterlønsmodtagere og enlige førtidspensionister og 200 kr. for andre.
Et nyt slidlag på alle veje i GHG er indtil videre blevet skønnet til at koste mellem 600.000 til 1.200.000 kr.
Bestyrelsen blev opfordret til at få indhentet et konkret tilbud.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
Da GHG´s formand og bestyrelsesmedlem gennem mange år Gert Fuursted samt Kent Percy Larsen ikke ønskede genvalg, blev Michael Dinesen og Carsten Nielsen valgt til bestyrelsen.
Bestyrelsen består herefter af:
Per Andreasen, Bøgevej 20
Johan Bendtsen, Kløvervej 27 (kasserer)
Christian Søltoft, Bøgevej 14
Michael Dinesen, Bøgevej 11
Carsten Nielsen, Snerlevej 2
Som suppleanter er genvalgt:
Flemming Pedersen, Snerlevej 12
Dick Glintborg, Bøgevej 27
Gert Fuursted og Kent Percy Larsen blev takket for de mange år og det arbejde som er lagt i GHG.
7. Valg af revisor.
Erik Sørensen, Mosevænget 22 havde igen i år givet tilsagn om, at han gerne ville genvælges som revisor. Det blev han så.
8. Valg af revisorsuppleant.
Kent Percy Larsen, Mosevænget 5 blev valgt til revisorsuppleant
9. Der var i år indkommet følgende forslag fra medlemmer.
1) At bestyrelsen finder en løsning på problemet med tilstoppede regnvandsbrønde.
2) GHG´s stillingstagen og mulighed for at hjælpe, hvis man mener at biler og varevogne parkeres uden hensyn og til fare for andre.
Ad 1) Bestyrelsen har snakket med teknisk forvaltning. Kommunen har sparet den tidligere årlige brøndoprensning af rendestensbrønde væk.
Bestyrelsen har derfor indhentet tilbud på oprensning ved en privat vognmand. Tilbudet var på ca. 12.000 kr. for GHG´s 141 rendestensbrønde.
Der blev diskuteret flere forslag til en løsning samt de problemstillinger som forslagne kunne medføre. Men det hele endte med at der blandt de fremmødte, var enighed om, at bestyrelsen snarest bør finde en løsning på problemet. På den bedste og billigste måde. Det vil formentlig betyde at vejfonden betaler for en fælles oprensning. Det vil så vise sig, om nogle stopper til igen, måske fordi rørforbindelsen til hovedledningen er faldet sammen. Dette er der pt. ingen konkret viden om.
Ad 2) Her gælder færdselsloven. GHG har ingen kompetence i forhold til færdselsloven. I princippet skal/ kan man kontakte landbetjenten.
GHG kan kun og vil selvfølgelig gerne opfordre til at færdselsloven overholdes, når bilen parkeres. Husk også at der er en lovmæssig afstand til vejhjørner på
5 meter
. Det gælder også på private fællesveje. Tænk på at der skal være udsyn og plads til at komme forbi den parkerede bil.
Der blev opfordret til at GHG lavede en skrivelse herpå.
10. Under eventuelt berettede Gert Fuursted fra det sidste møde mellem grundejerforeninger i Hinnerup og kommunen.
Hinnerup den 27. maj 2005
Kent Percy Larsen
|